Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Som forældre har du den vigtigste rolle i dit barns liv. Samtidig er du også den, dit barn er tættest knyttet til. Ansvaret for dit barns almene udvikling er derfor også dit. Når dit barn begynder i dagplejen, får du sammen med dagplejeren et fællesskab omkring dit barns udvikling. Det er igennem dette fællesskab, vi skaber forudsætningerne for, at dit barn trives og udvikler sig.

I dagplejen lægger vi vægt på et tæt forældresamarbejde, der er båret af gensidig tillid og åbenhed. Vi tror på, at vi sammen er et ”superteam” med den ekspertviden, du har om netop dit barn og vores viden om og erfaring med børns udvikling generelt.

Du vil kunne følge med i dagligdagen på Aula, hvor vi deler billeder og diverse informationer. Det er vigtigt, at du orienterer dig på Aula, så du er opdateret på informationer og beskeder fra os. Det er også her, du skal give besked om ferie, fridage og sygdom.