Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om dagplejen

Det trygge, det nære og det hjemlige er i centrum i vores dagpleje, og hverdagen byder på en forudsigelig dag med leg, læring, fællesskab og en tæt forældrekontakt.

I dagplejen møder dit barn hver dag den samme voksne. Det får omsorg, nærhed og tryghed i et hjemligt miljø og indgår i en lille børnegruppe.

Dagplejerne er hver dag optagede af at give børnene en dag med leg, nærvær, fordybelse og god tid til det enkelte barn. De har ambitiøse mål om ikke blot at passe børnene men også støtte dem i deres udvikling. Vores kerneopgave er at skabe og sikre optimale rammer for a udvikle robuste, livsduelige og kreative børn. Denne kerneopgave er altid i fokus sammen med jer forældre.

Dagplejelederen er sammen med dagplejepædagogerne ansvarlig for den pædagogiske kvalitet i dagplejen, og der føres løbende tilsyn i dagplejehjemmene. Vi arbejder ud fra den styrkede læreplan og Viborg Kommunes værdigrundlag.

Dagplejerne er delt op i legestuer, hvor ca. 3 dagplejere mødes med det formål, at børnene lærer at være sammen i lidt større grupper og på den måde stille og roligt forberedes på næste skridt i livet, når de skal videre i børnehave.

Dagplejeren passer 4 børn og har derudover plads til et gæstebarn fra en kollega. Det betyder, at dagplejeren får et godt kendskab til dit barn og kan træde til med trøst, støtte eller vejledning efter behov.

Det er dagplejerens opgave at skabe trygge og rolige rammer for børnene, så de alle trives og udvikler sig bedst muligt. Der er meget at lære, når man er lille i en stor verden. I dagplejen ønsker vi, sammen med jer forældre at give hvert enkelt barn den bedste forudsætning for at kunne agere i verden.